Er jeg iværksætter og hvad er en iværksætter egentlig?

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest

Kigger du på min LinkedIn profil, vil du se ordet ”IT Iværksætter”, som et ord jeg beskriver mig selv med. Det er trods jeg faktisk ikke synes jeg selv er iværksætter, hvilket kommer sig af min egen ide om, hvad en iværksætter er. For skal man ikke være Jesper Buch for at være iværksætter eller omsætte for et 2-cifret millionbeløb. Det synes jeg ikke, men alligevel ser jeg ikke mig selv som iværksætter, for hvad har jeg egentligt iværksat, som har fungeret?

Jeg har i de seneste år arbejdet på en del ideer, en hel del faktisk og nu får du lige et indblik på de seneste to år:

  • En app til at holde øje med dit elforbrug, uanset udbyder og som kunne give råd om besparelser.
  • En app til boligforeninger, hvor man kunne kommunikere med boligforeningen og beboere i ens kompleks, samt booke fx vaskemaskine.
  • En platform til Gymnasier og skoler, hvor lærerne kunne lave spørgeskemaundersøgelser til eleverne. Special udviklet undersøgelser, som var kvalitetssikret af forskere på Aalborg- og Aarhus Universitet og som ville give lærerne brugbar feedback.
  • En platform til pasning af hunde, når man skulle rejse eller ikke selv kunne, så hundene ikke skulle i en kennel.
  • En udlejningsportal til sommerhuse primært i Hals området
  • En udlejningsportal, hvor boligsøgende i små lokale byer, nemt og overskueligt kan få et overblik over ledige lejemål og kontakte udlejeren. Et alternativ til Boligportalen, hvor hverken boligsøgende eller udlejerne skulle betale for at bruge siden. Indtægten skulle komme fra annoncering for lokale virksomheder
  • En platform til matching af familier, for at gøre det nemmere at købe sommerhus sammen med andre. Familierne skulle få rådgivning om købet, aftaledokumenter og efter købet en platform til administration af sommerhuset.

Mange ideer, men ingen successer… endnu, hvilket er hele grunden til at jeg ikke føler titlen som iværksætter er passende. Ikke at jeg har droppet alle ideerne, udlejningsportalen til huse og lejligheder blev til LejLokalt.dk, og i skrivende stund kigger jeg stadig på konceptet om fælles køb af sommerhus. 

Måske jeg lige har overrasket dig, mange ville ikke fortælle om de ideer de har eller er ved at arbejde på, men jeg er personligt af den holdning at en hemmelig ide aldrig bliver til en god ide. Hvis du ikke snakke med nogen om din ide eller er ude og spørge dine forventet kunder, hvordan skulle du så finde ud af om de faktisk har brug for dit produkt/service og tilpasse det til det, som de faktisk vil betale for? Men det er et emne for et andet indlæg.

Så kan man kalde sig iværksætter, blot fordi man prøve eller er man først iværksætter når det lykkes? En tanke, som jeg ikke har givet meget tid, før jeg for nyligt blev interviewet af en kandidatstuderende til hendes speciale projekt omkring motivationen for at være iværksætter og det gav mig mulighed for at reflektere over, hvornår er man egentlig iværksætter. For mig er man først iværksætter når man har et startup, som genere omsætning og gerne +100.000 kr., sagde jeg til hende, men det er egentlig en underlig definition af hvornår man kan kalde sig iværksætter. Hvad med alle de personer, som tør udfordre status quo og af en eller anden grund ikke lykkes, var de ikke iværksætter imens de prøvede? 

Interviewede fik mig til at tænke efterfølgende, betyder titlen noget for dig og synes du den fortæller noget om hvem du er, så brug den da. Jeg vil lade ”IT Iværksætter” stå, for, for mig betyder det at jeg bliver ved med at prøve og af ren interesse har mine projektet altid noget med IT at gøre. Jeg har ikke lykkes endnu og hver gang jeg stopper et projekt eller opgiver, som jeg egentlig føler jeg gør, så gør det ondt, men alligevel gør jeg det hele igen, hver gang jeg får en ide. Det kunne måske være en mere passende beskrivelse; En iværksætter er en som bliver ved med at forsøge, også selv det er hårdt, med et håb om at det denne gang lykkes.

Bliv Digital Nu ApS

Bliv Digital Nu ApS er et konsulent firma, som hjælper mindre virksomheder, i hele Danmark, med design og vedligeholdelse af hjemmesider, samt tilbyder IT Support efter behov. Jeg laver ikke blot hjemmesider, jeg foretrækker at indgå et samarbejde, hvor du altid har en hjælpende hånd ved telefonen.

CVR: 40019979
Tlf: 93846710 | Info@blivdigitalnu.dk
Lindholm Brygge 19, 06. 07, 9400 Nørresundby